Prisbevidst Promotion af Den Gode Sag

Stot Brysterne

 

3 skarpe til Birgitte Strand, Seniorprojektleder og key account manager hos Kræftens Bekæmpelse.

Hvorfor Valgte I Promotion Bags Tasker I R-PET

Vi skulle bruge nogle Bags til promotion i forbindelse med Alt For Damernes Støt Brysterne Løb. Løbet blev afviklet som en del af Støt Brysterne kampagnen som fundraiser til kampen mod brystkræft. Alle deltagere i løbet skulle have en gratis goodie bag med sig som en lille tak for deres deltagelse, og derfor var vi på udkig efter nogle poser.

Da vi skulle vælge materiale til taskerne, gik vi først og fremmest efter et prisbilligt alternativ, fordi de skulle deles gratis ud. Jeg må indrømme, at vi ikke tænkte så meget over, hvilket materiale, taskerne var i, men vi var meget tilfredse med kvaliteten og materialet i det hele taget. At det så også var miljøvenligt materiale var jo bare en bonus.

Hvad Har I Vundet Ved At Bestille Genanvendelige Bags?

Det var vigtigt for os, at taskerne ville blive brugt igen og igen, og at de dermed både skabte fokus på brystkræftsagen og gjorde gavn for de kvinder, der havde støttet op om løbet. Vi var glade for den løsning, vi endte med - en fin taske, som mange af kvinderne stadigvæk bruger, når de handler ind, tager i fitnesscenter osv.

Taskerne er meget genanvendelige, og det genkendelige design, der viser, at man har været med til at støtte op om en god sag, gør dem attraktive og giver dem en lang levetid. Derfor har vi været glade for at investere i dem.

Hvordan Har Jeres Samarbejde Med Promotion Bag Været?

I forhold til samarbejdet med Promotion Bag kan jeg kun sige, at vi har været rigtigt glade for det – ingenting at klage over der.

 

Fakta om R-PET Bags

Selve PET (Polyethylene terephthalate) materialet anvendes normalt til produktion af eksempelvis kildevandsflasker og andre husholdningsbeholdere. PET er en syntetisk fiber. De syntetiske fibre har mange fordele, heriblandt den lave pris samt den stærke holdbarhed.

Vores PET bags er fremstillet af genbrugte PET plastflasker og får derfor navnet R-PET hvor R’et står for ”Recycled”. Materialet har en klar miljørigtig profil, idet ca. 80% af den endelige taske er lavet af genbrugsmateriale.

R-PET-materialet er blødt og føles rigtig behageligt at røre ved. De færdige tasker er derfor utroligt velegnede til at blive brugt igen og igen. Når taskerne genanvendes reducerer det brugen af engangsemballage, og miljøet spares for unødigt Co2-udslip.

Hverken fremstilling, brug eller bortskaffelse af R-PET-taskerne er forbundet med væsentlige miljøbelastninger. Vi trykker disse bags med OPP-filmlaminering med blankt eller mat look. Når vi trykker på lamineringen, sikrer det høj trykkvalitet både ved simple logotryk og mere avancerede tryk med billeder osv.

Tlf.: +45 70 25 85 35

E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Vi benytter cookies på denne webside. Læs detaljer