FAQ

Her kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Har du øvrige spørgsmål må du endelig kontakte os på Tlf.: 70 25 85 35.

1. Hvad koster det?

2. Hvor mange styk skal jeg bestille?

3. Hvor lang leveringstid er der?

4. Kan jeg selv designe min bag?

5. Hvilke trykmuligheder er der?

6. Hvem laver design / layout?

7. Hvordan afleverer jeg logo til jer?

8. Hvilke farver kan jeg vælge imellem?

9. Er jeres produkter miljøvenlige?

10. Hvor holdbar er jeres poser og tasker?

11. Hvordan leveres varen?

12. Hvordan er de pakket?

13. Hvor meget plads optager en sending?

14. Hvornår forfalder betalingen?

 

1. Hvad koster det?
Prisen på en given pose afhænger af materiale, størrelse, tryk, detaljer og antal. Vi har derfor ikke en generel prisliste liggende. Vi stiller dog meget gerne et konkret tilbud på baggrund af dine ønsker og behov. Kontakt os endelig for et uforpligtende tilbud på Tlf.: 70 25 85 35 eller benyt eventuelt vores tilbudsformular.

 2. Hvor mange styk skal jeg bestille?
Minimumskvantum afhænger af det pågældende materiale og tryktype. Typisk ligger det mindste antal på 1.000 eller 3.000 stk. Under produkter kan du altid se det konkrete minimumskvantum for en given pose med en bestemt tryktype. Ønsker du at bestille færre styk, henviser vi til vores lagervarer hvor der kan bestilles helt ned til 250 stk. med eller uden tryk.

 3. Hvor lang leveringstid er der?
Leveringstiden på vores poser er normalt fra 4-9 uger efter prøvegodkendelsen afhængig af kvantum og materiale.
Har du en specifik deadline må du endelig kontakte os for at høre hvad vi kan gøre.

Se produktionsprocessen fra bestilling til levering her.

 4. Kan jeg selv designe min pose / bag?
Ja, de viste modeller er blot til inspiration. Størrelse og detaljer etc. kan sagtens ændres og tilpasses jeres specifikke behov.

Vi har også god erfaring med at lave emballageprodukter på specialmål i de samme materialer som vores poser og tasker. Kontakt os for at drøfte mulighederne nærmere.

 5. Hvilke trykmuligheder er der?
Vi tilbyder en lang række trykmuligheder. Hvilken en der er den rigtige for dig afhænger af hvilket materiale du foretrækker samt hvad der skal trykkes. Hovedreglen er at der kan trykkes overalt på posen. Vi står gerne til rådighed med vejledning. Her følger en oversigt over de trykmetoder vi hovedsageligt anvender.

OPP Film laminering:
Blankt eller mat look. Alsidig trykmetode der kan benyttes på både PP Woven og PP Non Woven materialet. Mulighed for både almindeligt logotryk samt tryk i billedkvalitet.

Alufilm:
For ekstra blankt og skinnende look.

Silketryk:
Prisvenligt trykmetode velegnet til simple tryk i få separate farver på materialerne PP Non Woven, Bomuld / Kanvas og Jute.

Offset:
Velegnet til avanceret CMYK tryk direkte på PP Non Woven materialet.

Heat transfer tryk:
Velegnet til avanceret tryk i små størrelser. Anvendes hovedsageligt på materialerne PP Non Woven, Bomuld / Kanvas og Jute.

 6. Hvem laver design / layout?
Afhængig af jeres ønske kan vi i større eller mindre grad tilbyde at tage del i designprocessen.

Uanset om i leverer færdigt layout eller ej, udarbejder vores grafiker altid skitsetegning og visualisering af den nye bag inden vi går videre således at der er fuld enighed om opsætning, tryk, farver osv.

7. Hvordan afleverer jeg logo / artwork til jer?
Vi modtager helst filer i .pdf format. Men kan også modtage i formaterne: .eps; .ai; .psd, eller .tif / .jpg med min 300 dpi.

Hvis du ikke umiddelbart har disse til rådighed, så spørg. Vi kan sikkert finde en løsning.
Bruger du fonte (skrifttyper) der ikke er standard i Windows, så husk at medsende disse, eller outline skriften til vektorgrafik.

Farverne skal være i enten Pantone eller CMYK.
Vi anvender hovedsageligt Pantone-farver i produktionen. CMYK anvendes kun ved tryk af billeder eller illustrationer. Ved almindeligt logo-tryk vil CMYK farver derfor blive konverteret til Pantone.

Pantone farverne stammer fra Pantone Matching System og sikrer at specifikke farver trykkes ens på tværs af lande og tryktyper.

CMYK er en forkortelse for Cyan, Magenta, Yellow og Black. Det indbyrdes blandingsforhold mellem farverne giver den farve som øjet opfatter.

8. Hvilke farver kan jeg vælge imellem?
Der er en lang række muligheder afhængig af hvilket materiale du vælger.

I PP Woven materialet er grundfarven helt valgfri da denne trykkes sammen med det øvrige artwork. Det samme gælder ved øvrige materialer hvor der anvendes OPP film laminering eller alufilm (PP Non Woven, PE, PET).

PP Non Woven er tilgængeligt i en lang række farver og kan ved større kvantum indfarves i en ønsket Pantone farve. Selv ved lavere kvantum kan du dog oplyse os hvilken farve du ønsker og vi kan således undersøge om vi har materiale i denne farve på lager.

9. Er jeres produkter miljøvenlige?
Vi har et bredt udvalg af poser og tasker. Alle vores genanvendelige bags er fremstillet i materialer der er fritaget for den miljøafgift som ellers er pålagt almindelige plastikposer og papirsposer. Det er vores mål at hverken fremstilling, brug eller bortskaffelse af disse produkter skal være forbundet med væsentlige miljøbelastninger.

Det Grønne Hus og Energitjenesten har foretaget beregninger der viser at man sparer 13kg co2 ved at benytte en af vores genanvendelige bags frem for almindelige plastikposer.

Kontakt os for at høre nærmere om de forskellige materialer eller hvis du har specielle ønsker til bæredygtigheden.

10. Hvor holdbar er jeres poser og tasker?
Vores genanvendelige poser og tasker er bæredygtige og velegnede til at blive anvendt igen og igen. Bæreposer i plast og papir har typisk en kortere levetid end de genanvendelige og bæredygtige bags.
Er der specielle ønsker til at netop jeres pose eller taske skal kunne bære et bestemt antal kilo eller lign. står vi klar til at vejlede om valg af materiale, tykkelse, hanke osv.

11. Hvordan leveres varen?
Vores leveringsbetingelser er ab lager (Storkøbenhavn). I praksis betyder dette at kunden betaler for fragten fra vores lager til destinationsadressen.
Vi tilbyder dog altid at arrangere leveringen til den ønskede adresse for vores kunder.

12. Hvordan er de pakket?
Vi pakker altid produkterne i kasser af god kvalitet. Antallet af poser eller tasker i hver kasse afhænger af størrelsen og vægten på posen eller tasken. Vi sørger dog altid for at kasserne er nemme at håndtere.

13. Hvor meget plads optager en sending?
Størrelsen af en given sending afhænger af den konkrete taske og antallet der er bestilt.

14. Hvornår forfalder betalingen?
Ved bestilling betales der 30% af det samlede ordrebeløb. De resterende 70% faktureres ved levering. Du kan læse vores generelle forretningsbetingelser her.

Opstår der spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.
Tlf.: +45 70 25 85 35
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.