Materialer

Udskriv Email

Poser, tasker og bags kan laves i en lang række materialer, vi har specialiseret os i en række af de mest populære og bæredygtige af slagsen.


Er du interesseret i at vide mere om de materialer vi anvender, kan du se mere her på siden.

 

Er du på udkig efter mere traditionelle materialer såsom bæreposer i plast eller papir, så kontakt os venligst og hør nærmere om udbuddet.

 

 

PP Woven

 

Et af vores mest populære materialer går under betegnelsen PP Woven.

 

Det er ikke uden grund at netop dette materiale er yderst populært til poser og tasker, det har nemlig en række unikke fordele såsom:

  • Yderst god bæreevne.
  • Fantastisk trykkvalitet af både logo og billeder.
  • Valgfri grundfarve (denne trykkes sammen med øvrigt artwork).
  • Den vandtætte overflade gør PP Woven poser velegnede i alt slags vejr.

 

PP Woven er betegnelsen for vævet polypropylen. Polypropylen er en stærk men billig syntetisk fiber.

 

Materialet betragtes som en af de mest miljøvenlige plasttyper og hverken fremstilling, brug eller bortskaffelse af polypropylen er forbundet med væsentlige miljøbelastninger.

 

Vi kan levere PP Woven i materialetykkelse mellem 100 og 160g/m2. Langt størstedelen af vores kunder foretrækker at benytte 145g/m2 materiale.


Trykmuligheder:

  • OPP Film laminering
    • Blank laminering for skinnende look
    • Mat laminering for mere afdæmpet look.
    • Mulighed for tryk i billedkvalitet ved både blank eller mat.
  • Alufilm
    • For ekstra blankt og skinnende look.

PP Woven poser og tasker

 



PP Non Woven


PP Non Woven er et andet populært materiale der ligeledes stammer fra polypropylen.


Materialet er blødt og stoflignende med en vandafvisende overflade.


Vi kan levere Non Woven i materialetykkelse mellem 50 og 130g/m2. De mest anvendte materialetykkelser er 80, 100 eller 120 g/m2 materiale.


PP Non Woven er tilgængeligt i en lang række farver og kan ved større kvantum indfarves i en ønsket farve.

 

Trykmuligheder:

 

  • Silketryk
    • Velegnet til simple tryk i få separate farver.

 

  • OPP Film laminering med blankt eller mat look.
    • Mulighed for tryk i billedkvalitet.

 

  • Offset
    • Velegnet til avanceret tryk direkte på Non Woven materialet.

 

  • Heat transfer tryk.
    • Velegnet til avanceret tryk i små størrelser.

 

PP Non Woven poser og tasker

 


 

Bomuld - Kanvas

 

Falder valget på den klassiske mulepose eller et moderne indkøbsnet kan vi tilbyde bags i bomuld eller kanvas.


Vi producerer i mange forskellige kvaliteter lige fra tynd og fin bomuld (ca. 100g/m2) til kraftig kanvas (ca. 450g/m2).


Ydermere har vi mulighed for at levere certificeret økologisk bomuld (organic cotton).


Vi står gerne til rådighed med vejledning om hvilket materiale der passer bedst til jeres ønsker og behov.


På bomuld og kanvas bags benytter vi normalt silketryk.

 

Bomuld og Kanvas poser

 


 

Øvrige materialer

 

PET


PET (Polyethylene terephthalate) er også en syntetisk fiber. Materialet anvendes normalt til produktion af plastflasker og andre beholdere.


Vores PET bags er således fremstillet af 100% genbrugte PET plastflasker og har derfor en klar miljørigtig profil.


Vi trykker disse bags med OPP Film laminering med blankt eller mat look. OPP filmen er dog ikke genbrugt.


PE


PE (Polyethylene) er en anden fiber der normalt anvendes til husholdnings- og forbrugerprodukter.


Vores PE bags er fremstillet af 100% genbrugt PE materiale og har derfor en klar miljørigtig profil.


Vi trykker disse bags med OPP Film laminering med blankt eller mat look. OPP filmen er dog ikke genbrugt.


JUTE


Skal dine bags være ekstra miljøvenlige, så kan Jute materialet være svaret. Materialet er 100% nedbrydeligt og genanvendeligt.

 

Jute er en naturlig fiber og har en utrolig miljøvenlig fremstillingsproces.


Til Jute materialet anvender vi silketryk.