Godt Design og Billig Pris Forenes Med Miljøvenlighed

Gyldendal R-PET Bags

3 skarpe til marketingskoordinator, Dina Stefansen, Gyldendal.

Hvad Er Vigtigt For Jer, Når I Bestiller Nye Poser?

Vi er ofte under et vist tidspres, og derfor er det vigtigt for os, at vi finder en professionel leverandør, der kan tilbyde os det rigtige produkt indenfor en given tidsramme. I det her tilfælde var Promotion Bag interessant, så vi inviterede dem til at komme og præsentere deres varer for os.

Hvorfor Valgte I En Promotion Bag I R-PET?

Det der var udslagsgivende for, at jeg valgte deres Bag, var posens design og materialets kvalitet. Det er super blødt og lækkert, samtidigt med at trykkvaliteten er i top. At nettet så også var lavet i miljøvenligt materiale var bare et plus.

Man forbinder måske miljøvenlighed med en højere pris, men det var faktisk ikke tilfældet med de her net, og det betyder selvfølgelig også noget for, om man vælger dem. Desuden er det meget vigtigt for os, at produktionsforholdene er i orden. Det hele skal gå op i en højere enhed, og det gjorde det heldigvis her.

Betød Den Langsigtede Brandingværdi Noget For Jer?

Ja. Vi fik et net til brug for at bære mange bøger og bare generelt til at have sine ting med sig. Det betød helt klart noget, at vi vidste, at nettene ville blive ved med at være “ude at arbejde for os i gadebilledet”, fordi de har en konkret nyttefunktion og en god kvalitet.

Det giver jo netop en branding, der strækker sig over længere tid, som du ikke får på samme måde med traditionelle plastikposer, så vi har været godt tilfredse med vores valg af de miljøvenlige promotion bags.

Fakta om PET-Bags

Selve PET (Polyethylene terephthalate) materialet anvendes normalt til produktion af eksempelvis kildevandsflasker og andre husholdningsbeholdere. PET er en syntetisk fiber.

De syntetiske fibre har mange fordele, heriblandt den lave pris samt den stærke holdbarhed. Vores PET Bags er fremstillet af genbrugte PET plastflasker og får derfor navnet R-PET hvor R’et står for ”Recycled”. Materialet har en klar miljørigtig profil, idet ca. 80% af den endelige taske er lavet af genbrugsmateriale.

R-PET-materialet er blødt og føles rigtig behageligt at røre ved. De færdige tasker er derfor utroligt velegnede til at blive brugt igen og igen. Når taskerne genanvendes reducerer det brugen af engangsemballage, og miljøet spares for unødigt Co2-udslip. Hverken fremstilling, brug eller bortskaffelse af R-PET-taskerne er forbundet med væsentlige miljøbelastninger.

Vi trykker disse bags med OPP-filmlaminering med blankt eller mat look. Når vi trykker på lamineringen, sikrer det høj trykkvalitet både ved simple logotryk og mere avancerede tryk med billeder osv.

Tlf.: +45 70 25 85 35
E-mail: info@PromotionBag.dk

Copyright @ 2024 -Promotion Bag ApS - Ragnagade 7 - 2100 København Ø - Tlf.: [+45] 70 25 85 35 - E-mail: info@PromotionBag.dk
Få et tilbud på
Godt Design og Billig Pris Forenes Med Miljøvenlighed

Udfyld venligst nedenstående: